Det kræver lige så meget at modtage feedback som det gør at give

11 gode råd til at modtage feedback

At modtage feedback er en enestående chance for at få et blik ind i hvordan ens handlinger påvirker andre mennesker. Hvis du gerne vil have mere feedback fra mennesker omkring dig, så følger her 11 gode råd til at modtage feedback.

 

Det kræver lige så meget at modtage feedback som det gør at give

Det kræver lige så meget at modtage feedback som det gør at give

 

Her følger 11 gode råd til at modtage feedback.

  • Bed om den feedback du ønsker

    Du har måske allerede et antal punkter, hvor du ved at du kan forbedre dig. Der er intet i vejen for at du forud for seancen beder om feedback direkte relateret til de punkter, du allerede arbejder med.

  • Lyt aktivt

    Når du modtager feedback, så brug al din energi på at lytte på hvad afsender siger og mener. Det du ikke forstår. skal du spørge ind til.

  • Gentag det du hører

    Et middel til at sikre sig man forstå hvad afsender mener, er at gentage hans synspunkter. “Det jeg hører dig sige er…”. Ved at bruge dine egne ord til at beskrive hvad du forstår ved afsenderes feedback. sikrer du dig, at du har forstået budskabet.

  • Spørg efter konkrete eksempler hvis afsender ikke giver dem

    Feedback bør være konkret. Hvis du ikke selv med det samme kan koble afsenders udtalelser til en situation, så spørg ind til den.

  • Skriv feedbacken ned

    Find din notesbog frem. Start med at skrive afsenders navn og evt. stilling og noter derefter alt det, der bliver sagt. Du skal ikke bruge tid på at vurdere det, bare skriv.

  • Lad være med at forsvare dig

    Feedback handler om hvordan afsender har oplevet en given situation. Undertryk trangen til at forsvare og forklare dig men skriv i stedet afsenders budskaber ned. Du kan senere vurdere om du vil bruge dem eller ej. Vælger du alligevel at forsvare dig får du intet andet ud af det end en konflikt. Det er destruktivt for dig selv og for afsender.

  • Styr dit kropssprog

    Meget af vores kommunikation kan aflæses i vores kropssprog. Mærk efter hvornår du begynder at reagerer på afsenders budskaber.

  • Få feedback flere steder fra

    Søg for at du ikke udelukkende modtager feedback fra en enkelt person. Du har behov for flere forskellige indtryk, for at kunne udvikle dig i en hensigtsmæssig retning.

  • Sig tak

    Når feedback seancen er overstået, så sig tak til afsender for sin feedback. Uanset om du er enig eller ej, uanset om du har oplevet feedbacken som konstruktiv eller ej. Sig tak – det gør at afsender også en anden gang vil bruge tid på at fortælle hvordan han har oplevet situationen.

  • Gennemgå dine noter

    Når du har en rolig stund, så find noterne frem fra feedbackseancen og læs dem igennem. Forsøg at skabe din egen mening. Hvilke dele vil du forsøge at ændre; hvorfor og hvordan og hvilke dele vil du lade ligge. Hvis du har overskud så sammenlign flere forskellige gange hvor du har fået feedback for at se om der er et mønster eller om forskellige afsendere har forskellige holdninger.

  • Skab din egen mening

    Den største fejl ved at modtage feedback, er at forsøge at ændres sig selv, så afsender næste gang kan lide en bedre. Der fungerer måske glimrende i en skolesituation, hvor en bestemt adfærd belønnes med en bestemt karakter, men i dit lederskab vil sådanne handlinger ikke være autentiske. Du skal være dig selv som leder.
    Brug derfor feedback til at få input på dine handlinger og saml feedbacken sammen, analyser den og find tendenser. Det er tendenserne du skal gøre noget ved – ikke enkeltstående tilfælde

 

Vil du gerne have mere feedback?

At modtage konstruktiv feedback er en enestående chance for at udvikle sig. Feedback siger ofte mere om afsenderen end det siger om modtageren. Det er afsenders fortolkninger, som ligger til grund for feedbacken: Hvis du vil have mere feedback, så kan det betale sig at udvise positiv interesse i hvad afsender forsøger at kommunikere. Hvis du omvendt er negativ og defensivt stemt over for feedback, så vil du ganske automatisk opleve at færre og færre ønsker at give dig feedback.

Dermed mister du muligheden for at blive klogere på effekten af dine egne handlinger.

 

Læs mere:

Indlæggets billede: US Army Africa, Flickr.com